Optimale klimaforhold i en kyllingestald

En stald til kyllingeproduktion er en klimazone, hvor det skal være muligt at arbejde under ganske andre forhold end de, som gør sig gældende udenfor huset. For at sikre gode betingelser for at opretholde et stabilt klima i stalden skal både tag, vægge, gulve og sokkel i huset være ordentligt isoleret. Endelig bør der ubetinget være et kapillarbrydende lag under gulvet, og såvel gulv som sokkel skal drænes effektivt. Det kapillarbrydende lag sikrer, at der ikke kan trænge fugt op gennem gulvfladen, men kapillarbrydende lag skal suppleres med en effektiv dræning af hele byggegrunden, så vand effektivt fjernes fra hele det bebyggede areal. Er disse betingelser opfyldt, vil det være muligt at skabe et klima i stalden som tilgodeser dyrenes trivsel igennem hele produktionsforløbet.

DE FØRSTE PRODUKTIONSDAGE
Før dyrene indsættes, skal stalden i minimum 24 timer have været opvarmet til den temperatur, der ønskes på indsættelsestidspunktet - typisk på 33-34˚C. Argumentet for, at stalden skal have haft den ønskede temperatur i mindst et døgn, inden kyllingerne ankommer, er, at overfladetemperaturen i konstruktionen skal være den samme som lufttemperaturen i stalden.

Hvis konstruktionen ikke er gennemvarm, afgiver den kulde til stalden, hvilket vil have negativ indflydelse på de daggamle dyr og på strøelsen. Dyrene vil have tendens til at klumpe sig sammen, og de vil bruge unødig energi i forsøget på afholde sig varme. Dette energitab resulterer i øget dødelighed samt manglende og uensartet tilvækst. Tillige vil der ske kondensering i strøelsen, hvis gulvtemperaturen er markant koldere end den ønskede temperatur ved indsæt. Betongulvet skal, som en tommelfingerregel, være minimum 28˚C ved indsæt.

For at de daggamle dyr kan udnytte deres genetiske vækstpotentiale, er det vigtigt, at der er en vis luftbevægelse i dyrenes opholdszone, allerede når kyllingerne sættes ind i stalden. Denne svage luftbevægelse skal forsyne dyrene med iltholdig luft og samtidig bortskaffe CO2.

Da CO2 er cirka 70 % tungere end atmosfærisk luft, vil koncentrationen af CO2 blive markant forøget ved gulvet, hvis der ikke er en konstant luftbevægelse i dyrenes opholdszone. CO2 i for store mængder kan hæmme lungernes udvikling, og dermed bliver dyrets evne til at optage ilt i blodet kraftigt reduceret. Resultatet er forringet metabolisme og dermed mindre tilvækst.

FUGT OG TEMPERATUR
Generelt er der visse fysiske forhold, som man skal have fokus på igennem produktionsforløbet. Ved en ønsket fugtprocent i stalden væsentligt under den fugtprocent, som er i den luft, der ledes ind i stalden via ventilationssystemet, vil det være hensigtsmæssigt at begrænse affugtningen, da det ikke lader sig gøre at affugte ned til det ønskede (når det regner, er den relative fugtighed 100 %).

Følges fugtkurven i en situation som denne, vil klimastyringen konstant kalde på varme fra varmeanlægget for at affugte yderligere. Varmeforbruget øges dermed voldsomt. Det øgede varmeforbrug har i denne sammenhæng den uheldige sideeffekt, at det øger behovet for at ventilere, da den ønskede temperatur i stalden overskrides. Den øgede ventilation står i sådanne situationer ofte ikke i et fornuftigt forhold til dyrenes alder, og kan derfor give træk i dyrenes opholdszone og kan også forårsage kondensering i strøelsen. En våd strøelse øger ammoniakproduktionen, giver forbrændinger på trædepuder og krop og skaber generelt velfærdsproblemer, som igen har negativ indflydelse på produktionens rentabilitet.

Ovenstående forhold er betinget af en udefrakommende påvirkning. Et fysisk forhold man må acceptere og arbejde ud fra. Forstår man ovenstående, kan man reagere i tide, og undgå det uheldige spin-off der er ved ikke at reducere affugtningen. DACS’ egen ACS6 klima- og produktionsstyring er udstyret med en udefugtføler. Via registreringer fra denne afgør ACS6 enheden, om det er muligt at affugte effektivt i stalden. Er dette ikke tilfældet, reduceres affugtningen automatisk, og man undgår derved ovenstående.

DACS er det eneste firma, hvis styringer har denne funktionalitet. 

ANBEFALEDE INDSTILLINGER
Vi opfordrer til, at temperaturkurven i ACS6 klimastyringen følges, da denne kurve er den anbefalede fra rugerierne. Der kan dog være lokale variationer, og her vil det være naturligt at indtaste egen klimakurve. Hvis anbefalingerne for ønsket temperatur i stalden ikke følges, kan det have negativ indflydelse på dyrenes velfærd. Er temperaturen i stalden under den anbefalede, vil dyrene fryse, og de vil bruge unødig energi på at holde sig varme.

Generelt er det gældende, at fjerkræ langt oftere har det for koldt end for varmt. Der begås ofte den fejl, at man sænker temperaturen i stalden for at stimulere dyrenes ædelyst. Men man glemmer i den forbindelse, at en stor del af den ekstra foderoptagelse går til at opretholde dyrenes kropstemperatur, fordi omgivelserne faktisk er for kolde. Da foder er væsentligt dyrere end brændstof, er det en misforstået strategi at sænke temperaturen i stalden for at øge foderoptagelsen.

Vær også opmærksom på, at der er en snæver sammenhæng mellem temperatur og fugt i den forstand, at luftens samlede energiindhold er en kombination af dens temperatur og dens relative fugtindhold. Ligesom vi mennesker oplever, at kombinationen af høje temperaturer og høj luftfugtighed er mere ubehagelig end varmt og tørt vejr, ja så oplever også fjerkræ en ekstra varmebelastning, når både temperatur og fugtprocent ligger højt.

Omvendt er det selvfølgelig sådan, at lav luftfugtighed vil resultere i, at dyrene føler det koldere, end temperaturmåleren umiddelbart viser. Derfor bør en lav fugtighed følges op af en højere indstilling for den ønskede temperatur, hvis man vil undgå, at dyrene fryser.

I perioder med varmt vejr oplever man ofte, at luftfugtigheden i udeluften er lav, og det betyder jævnfør ovenstående, at komforttemperaturen ofte ligger højere, end temperaturkurven umiddelbart antyder. ACS klimastyringerne fra DACS kan automatisk kompensere for disse forhold, så der er optimal komfort under alle forhold.

Ønsker man ikke at anvende den automatiske kompensation, eller har man ikke de styringstekniske muligheder, bør man selv holde øje med, at både temperatur og fugt i stalden følger klimakurverne.