Styretavlerne beskytter dine installationer på en veldokumenteret og -ordnet måde

Styretavlerne giver et nemt overblik over alle staldens installationer

Styretavler – overblik, sikkerhed & fuld dokumentation

  • DACS Video Channel

Tavlen er knudepunktet i hele den elektriske installation, og til større projekter fremstiller DACS’ el-afdeling ofte tavlesystemer specifikt tilpasset kundens ønsker. Via den indbyggede ACS klima- og produktionsstyring overvåges og styres ventilation, varme, fodersystem, vandsystem og lys.

Alt er indbygget, tilsluttet og testet
I styretavlen indbygges klima- og produktionsstyringerne, motorværn, afbrydere og andre elektriske sikkerhedssystemer, så kunden modtager en færdig enhed. Fordelen ved en tavleløsning fra DACS er, at der kun skal trækkes kabler fra tavlen og ud i stalden. Alle forbindelserne mellem komponenterne i tavlen er færdiggjort på vort værksted. Alle udgange fra styringerne til de elektriske komponenter i tavlen er tilsluttet og testet, inden tavlen forlader vores lager. Herved opnår vi maksimal beskyttelse af såvel styringerne som af de elektriske installationer. Ved efterfølgende service er det en betydelig besparelse og en stærkt forbedret sikkerhed for både personale og produktion, at man fra tavlen kan styre og teste motorer og andet elektrisk udstyr og derved lokalisere og isolere eventuelle defekte enheder, så resten af anlægget kan sættes i drift igen øjeblikkeligt.

Tydelig dokumentation og vejledning
Alle dele, der indgår i tavlen, er beskrevet i den medfølgende dokumentation. Her er også kabellister, der beskriver, hvilke og hvor mange typer kabler der skal bruges mellem tavle og stald, og hvor de skal tilsluttes. Den meget tydelige installationsvejledning, som enhver elektriker kan forstå og følge, sikrer en installation af høj kvalitet.

Fra tavlen kan man styre og teste motorer og andet elektrisk udstyr og derved lokalisere og isolere eventuelle defekte enheder, så resten af anlægget kan sættes i drift igen øjeblikkeligt. Sikkert og overskueligt og dermed er der også en betydelig besparelse på montagetiden. Tavlen, som leveres med komplet elektrisk dokumentation, overholder gældende europæiske normer, og med over 20 års erfaring i tavlebygning kan vi garantere, at tavlen er en investering, der meget hurtigt betaler sig hjem i form af lavere installations- og vedligeholdelsesudgifter. I tilgift får man en hygiejnisk, overskuelig og professionel løsning, som giver optimal beskyttelse af de vitale styringssystemer og elektriske komponenter i hele staldsystemets levetid.

Læs eller download vores produktblade om øvrigt udstyr.