Hi-Lo - foderskålen der vokser med dyrene

Hi-Lo - fodersystem til fjerkræ

  • DACS Video Channel

Hi-Lo foderskålen fra DACS er bygget, så den så at sige vokser med dyrene: lav i begyndelsen og dyb i slutningen af produktionen.  Ideen er, at der kun er en lille mængde foder i skålen. Dette sikrer høj omsætning, minimerer spild og sikrer, at der altid er friskt foder.

Lav skål til de daggamle kyllinger
Med en skålhøjde på 5,3 centimeter er Hi-Lo foderskålen ideel til de daggamle kyllinger. Den lave skålhøjde sikrer kyllingerne problemfri adgang til foderet – selv i stalde, hvor man strør tyndt.

Høj omsætning – mindre spild
Den uhindrede adgang til foderet gør, at skålen kan indstilles til at indeholde et minimum af foder, hvilket sikrer høj omsætningshastighed, så der altid er friskt foder i skålen. Rigtigt anvendt giver Hi-Lo foderskålen 4-5 procent bedre foderudnyttelse end andre foderskåle.

Automatisk justering
Efter 7-10 dage hæves foderlinien fra gulvet, og skålen bliver derved dybere, så den sidst i produktionsforløbet er 9 centimeter dyb. Skålbunden ligger løst i selve skålen, så skålen så at sige vokser med kyllingerne. Den dybe skål her sidst i produktionsperioden, hvor kyllingerne er blevet store, reducerer spild af foder.

Nem at rengøre
Hi-Lo foderskålen er åben i konstruktionen og derfor let at rengøre. Selve skålen kan rotere frit, og ved vask med højtryksrenser kan dette foregå fra én side af foderstrengen. Tre 4 mm huller i skålbunden leder overskydende vand ud af skålen.

To udgaver
Hi-Lo findes i to udgaver: Den klassiske med 16 stivere og den nye med otte. Den nye 8 spokes er kraftigere i konstruktionen og mere åben, da grillen kun består af 8 stivere – deraf navnet 8 spokes.

Læs eller download vores produktblade om øvrigt udstyr.